Hvordan starter jeg?

De fleste Permaculture designs bruger såkaldte frameworks. En slags skabelon hvor de overordnede principper for opgaver er defineret. Dette gør det lettere at følge en rød tråd igennem projektet.


Start med se på størrelsen af dit projekt. Er det en lille baghave eller et projekt der omfatter flere hektar jord? Større projekter bør deles op i mindre delprojekter. Planlæg og om muligt gør en del af arealet færdig. Det er jo også afhængig af dit budget og mandskabet du har til rådighed.


Tænk på hvad du vil opnå med dit projekt og hvor meget tid du kan bruge på projektet, både i etableringsfasen og i driftsfasen når projektet er etableret.


Når du kender dine ønsker og ved hvad du vil opnå, og du kender størrelsen (grænserne) for projektet, kan du starte med observation af området for dit projekt. Observation af projektområdet kan være en meget kompleks opgave når det ikke er prøvet før. Dog skal det ikke skræmme dig. Bare tage ud i haven og kig uden at tænke over hvad du vil opnå. Det vil være optimalt hvis du bare kunne sætte et eller andet sted og se hvad der sker. Hvad skal vi holde øje med på området?


  1. Hvordan er klimaet på din grund, se også på mikroklimaet.
    Klimaet i området, findes der mindre områder der har et specielt mikroklima? Frostlommer om vinteren, steder hvor vandet samles efter regnen, steder hvor det bliver særligt varm når solen skinner, hvor blæser vinden fra og hvornår? På alle disse steder kan det lokale klima afvige fra det overordnede klima på din grund.
    Sagt på en anden måde, se på hvordan naturen opfører sig på din grund. Jeg håber, at du forstår hvad jeg mener med dette. Ellers må du gerne kontakte mig og vi må prøve at se på dette i fællesskab.
     
  2. Hvordan er vandflowet i projektområdet.
    Vandflow - hvordan bevæger vandet sig hen over din grund? Er det højeste punkt i et hjørne af grunden eller måske midt på grunden et eller andet sted? Er der mange træer og/eller buske på grunden? Hvis der er, så er de også med til at samle vand.
    Hvordan løber vandet hen over din grund når det regner? Løber vandet over til naboen, synker det i din grund inden det når over til naboen eller samles vandet et sted på din grund?
    Er der muligheder for at samle vand fra nogle flader?

  3. Se hvordan solen bevæger sig hen over grunden. Helst for hele året.
    Solens løb - se hvordan solen skinner på din grund. Er der steder hvor solen bager ned eller andre steder hvor det skygger meget? Steder hvor solen kun er et par timer og steder hvor solen kun kan nå til om forår eller efterår.
  4. Hvor kommer vinden hovedsagligt fra og er der noget der holder vinden lidt tilbage eller er der kun åbent land hele vejen rundt?
    Hvordan rammer vinden din grund? Er der nogle træer, buske, bygninger eller andet der sender vinden højere op over din grund? Hvor meget rykker vinden i dine planter der gror tæt på jorden?

  5. Se hvad der sker på området, hvilke planter der findes og hvilke dyr der færdes på området.
    Hvilke planter findes på området og hvornår på året? Hvad kan disse planter fortælle os om det sted hvor de gror? Søg eventuelt på Internettet for at finde ud af hvad de enkelte planter i din jord indikerer. Nogle planter indikerer at jorden er fed og andre indikerer at der mangler et eller andet i jorden.

    Hvis du ser på dyr, så menes også dem der er mindre end en solsort. Når du opdager nogle som du ikke kender til, kan du eventuelt undersøge hvad det og hvad deres funktion er, på Internettet. Hvilke dyr færdes i dit område (på din grund)? Det gælder alt fra små insekter over alle slags fugle til dådyr m.fl.
    Alle insekter har et eller anden positiv funktion, selv om det mange gange er de negative effekter vi bliver opmærksomme på. Selvom hvepse f.eks. kan være møgirriterende, så er dog de også med til at bekæmpe andre insekter. Det er som altid, en balancegang. 


Ligemeget om du selv vil stå for designet efterfølgende eller om du har brug hjælp, er det vigtigt at du noterer de ting du ikke har været opmærksom på før. 


Har du lyst at til at gå gang med dit eget projekt? Så kig på beskrivelsen af "Permakultur i baghaven". Her guides du igennem forløbet af hvordan du kan forvandle din egen have til Permakulturhave. God arbejdslyst!